Fritids- og Ungdomsklub

Overgang fra SFO til Fritidsklub og Skolemarken
fra 4. klasse til og med 6. kl.


Fritidstilbuddene er oprettet under Fritids og ungdomsskolelovgivningen og tilhører området Fritidscenter Frederiksbjerg-Læssøesgade. Fritidstilbuddet i Frederiksbjerg Klubben og den pædagogisk ledede legeplads Skolemarken, modtager primært børn fra Frederiksbjerg Skole, men modtager også børn fra de privatskoler der ligger i området. Skolemarken er et åbent gratis tilbud, hvor der ikke kræves indmeldelse, som det gør at gå i klub. Langt de fleste børn på Skolemarken, er indmeldte i klubben, og kan derfor også deltage i de aktiviteter der foregår her, inklusiv spisning af eftermiddagsmad.


Åbent hus
Den dag hvor Frederiksbjerg Skole afholder den årlige skolefest, holder klub og Skolemarken åbent hus for forældre og børn. Det foregår i tidsrummet 15-18. Her er der mulighed for at se vores faciliteter og snakke lidt med personalet.

Modtagelse af SFO-børn i Fritidsklub og på Skolemarken:
I foråret inden børnene starter i 4. kl., er der planlagt en formiddag, hvor alle 3. klasser bliver fordelt i grupper på tværs af klasser, og er med i workshops som beskriver hvad man kan i de 2 tilbud, klub og Skolemarken. Det sker i samarbejde med SFO`ens pædagoger og lærerne.

Forældreinformation:
Kommunikationen til forældrene sker på skolens intras opslagstavle, på Instagram - Frederiksbjergklubben og Facebook -Frederiksbjerg Klubben UngiAarhus og Skolemarken Dyr Og Udeliv. På intra lægges primært de mere langsigtede og generelle informationer, mens vi bruger de sociale medier til mere spontane opslag med information om aktiviteter.

Statussamtale:
Der laves en overlevering i forhold til specifikke oplysninger, der med accept fra forældre skal videregives til fritidstilbuddet, når det enkelte barn overflyttes til fritidstilbuddene, Når det drejer sig om børn, hvor der på forhånd er iværksat særlige pædagogiske indsatser, er den pædagogiske leder eller ressourcekoordinatoren, ansvarlig for i samarbejde med forældrene, at sikre at en repræsentant fra fritidstilbuddet inviteres med til relevante statussamtaler og/eller netværksmøder.

Praktiske oplysninger:
Indmeldelse foregår via borger.dk, den digitale pladsanvisning. På Aarhus Kommunes hjemmeside, kan man se den aktuelle takst for klubtilbuddet. Derudover tilkøbes klippekort, som bruges til dækning af særlige aktiviteter og arrangementer. Køb af klippekort, foregår via MobilePay.

Hjemmesider: 
Frederiksbjerg Klubben og Skolemarken: 
uiaa.dk
Du finder os under SYD, Frederiksbjerg/Læssøesgade
Redigeret oktober 2018