Frivillige medarbejdere på Frederiksbjerg Skole

Siden 2011 har vi på skolen haft frivillige medarbejdere, mest ældre,  tilknyttet skolen. Vi har stor glæde af det, og det har de frivillige også. Vi vil gerne have flere med i arbejdet.

De opgaver, en frivillig medarbejder har, aftales individuelt og er fuldstændig baseret på den frivilliges ønsker og muligheder. Den frivillige medarbejder kan opsige samarbejdet når som helst. Da det er arbejdsfunktioner, som er baseret på frivillighed, er der ikke tale om stillinger, som ellers skulle have været besat med lønnede medarbejdere.

Vi søger en eller gerne flere frivillige ”læsetanter” eller ”læseonkler”, som har lyst til at træne læsning med børnene i indskolingen én eller flere gange om ugen.

Det kan f.eks. være på rødt hold hos de store katte – ja, sådan hedder det nu om dage. Timerne ligger mandag, onsdag og fredag fra 08.15 – 10.00. Hver gang har vi fælles opstart på klassen, hvorefter børnene læser individuelt indtil 9.10. Mens børnene læser, skal hvert barn have mulighed for at læse højt for deres lærer eller en anden voksen.

Efter læsetræningen laver børnene opgaver, spil eller lignende. Også her er der nogle, der har brug for hjælp til at få opgaverne løst.

Vi vil også gerne høre fra frivillige, som kunne tænke sig at indgå i andre funktioner på skolen, det kan både være i undervisningen, i SFO eller indenfor det tekniske område.

Henvendelse:

Skoleleder
Jette Bjørn Hansen
29208057

jebj@aarhus.dk